Munck Forsyningsledninger

Bedre vilkår for børnearbejdere i Bangladesh

8. oktober 2013  |  Munck Gruppen

Som en naturlig forlængelse af Munck Gruppens CSR-politik omkring social ansvarlighed har vi valgt at støtte et humanitært projekt i Dhaka, Bangladesh, hvor vi i perioden 2013 til 2014 udfører renoveringsarbejde i den internationale lufthavn.
 
Vi har udvalgt et projekt under Red Barnet og Save the Children, hvor formålet er at bekæmpe farligt børnearbejde og forbedre livsvilkårene for børnearbejdere i mindre virksomheder. Disse virksomheder fungerer oftest på det sorte marked og overholder derfor ikke love og regler – og det er her at man finder 93 % af de børnearbejdere, som findes i Dhaka.
 
Der arbejdes også med en gradvis forbedring af arbejdsforholdene ved hjælp af en Code of Conduct, hvor man indgår en frivillig aftale om de vilkår, som virksomheden bør operere under.
 
Baggrund
Mere end 7 mio. børn mellem 5 og 18 år arbejder i Bangladesh under meget risikable vilkår. De fleste er ansat i uformelle virksomheder og bidrager typisk med 20-25 % af familiens indkomst.

->  Se flere nyheder