Miljø- og arbejdsmiljøpolitik

Munck Forsyningsledninger ønsker at være en virksomhed med en høj standard inden for miljø- og arbejdsmiljø og at fungere i et positivt samspil med vore omgivelser og relevante myndigheder.  

 

Med udgangspunkt i livscyklusperspektiv og gennem anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi forpligter vi os til at beskytte miljøet og at virksomhedens drift belaster miljøet mindst muligt pr. produceret enhed. Forbruget af ressourcer som råstoffer og energi reduceres, hvor det er muligt, og forurening fra virksomhedens aktiviteter skal minimeres. Målene søges opnået gennem systematisk miljøledelse i et tæt samarbejde mellem ansatte, myndigheder og leverandører. 

 

Munck Forsyningsledninger ønsker at være en rummelig arbejdsplads, som tilbyder sine medarbejdere et sikkert og sundt arbejdsmiljø med gode psykiske og fysiske forhold. Et sundt arbejdsmiljø skal således sikre medarbejdernes trivsel og modvirke risikoen for unødvendige belastninger og farer. 

 

Medarbejderne skal motiveres gennem minimering af fysiske og psykiske arbejdsbelastninger. Vi forpligter os til at skabe sikre og sunde arbejdsmiljøforhold, samt fjerne farer og reducere arbejdsmiljørisici for at forebyggelse af arbejdsskader og arbejdsrelateret sygdom.

 

Vi forpligter os til løbende forbedring af arbejdsmiljøledelsen og arbejdsmiljøpræstationen, samt identificering af arbejdsmiljømæssige muligheder. Som en integreret del af virksomhedens miljø- og arbejdsmiljøarbejde, forpligter vi os ligeledes til at konsultere og inddrage virksomhedens arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljø-organisationen. 

 

Der skal informeres åbent om Munck Forsyningsledningers miljø- og arbejdsmiljøforhold, bl.a. i den interne medarbejderinformation. Virksomhedens aktiviteter skal udvikles i takt med tidens tekniske formåen og med skyldig hensyntagen til økonomien. 

 

Miljø- og arbejdsmiljøpolitikken evalueres løbende for at sikre, at virksomheden lever op til de krav som teknologien, samfundsudviklingen og vore kunder sætter i fremtiden. Vi forpligter os til i enhver henseende at overholde gældende lovgivning indenfor både miljø og arbejdsmiljø.

 

Vores ledelsessystem er certificeret indenfor miljø og arbejdsmiljø

Certifikaterne ses herunder.

 

 

Kvalitetspolitik

MF vil være en ansvarsbevist virksomhed med en høj kvalitetsstandard inden for produkter, entrepriser og rådgivningen af kunder. Vi skal hele tiden gøre det bedre og billigere, men naturligvis ikke på bekostning af kvalitet og service.

 

MF vil overholde alle lov- og myndighedskrav der stilles til de arbejder vi udfører, samt opfylde alle relevante kundekrav. Vi forpligter os til en løbende forbedring af KLS systemet.

 

Virksomhedens aktiviteter skal, under skyldig hensyntagen til økonomien, udvikles i takt med tidens tekniske formåen og ny teknologi.

 

Medarbejdere skal gennem uddannelse sikres nødvendig ekspertise og engagement, samt nødvendigt udstyr, således at der kan tilbydes fleksible løsninger efter kundernes behov.

 

KLS systemet evalueres for løbende at forbedre systemets kvalitetsniveau og effektivitet, og for at sikre at virksomheden overholder gældende lovkrav.

 

Kvalitetspolitikken ajourføres løbende for at sikre, at virksomheden lever op til de krav, som teknologien, samfundsudviklingen og vore kunder sætter i fremtiden.

 

Certifikat KLS-system 2020-2022_Kloakautorisation   Certifikat KLS-system 2020-2022_Elinstallatørvirksomhed   Rørspræning vand og afløb - Optagelsesbevis 2020-2021   

Kontaktperson

Jesper Johansen

KSML koordinator

Send email