Munck Forsyningsledninger vil uddanne formænd

15. marts 2022  |  

Der findes ingen officielle uddannelsesmuligheder, hvis man ønsker at blive formand. Derfor lancerer Munck Forsyningsledninger Jylland dette forår en helt ny formandsuddannelse – og netop nu er der åbent for ansøgninger.

”Vi har tidligere haft stor succes med at uddanne maskinførere, rørlæggere og andre håndfolk til formænd, men nu gør vi det mere struktureret og med et reelt uddannelsesforløb, som klæder aspiranterne på til jobbet som formænd”, fortæller Per Jensen, der er regionsdirektør i Munck Forsyningsledninger Jylland.

Formandsuddannelsen varer 1½ år og er blandt andet bygget op om kurser, intern introduktion, sidemandsoplæring og en masse praksis anvendelse af det, man har lært.

”Vi tror på, at når man har lært noget nyt, er det vigtigt, at man får lov til at prøve det af i praksis. Derudover lærer man også de forskellige systemer, som vi har i Munck Forsyningsledninger”, fortæller Per Jensen.

Behovet for formænd er stort
Som formand i Munck Forsyningsledninger har man ansvaret for opgavernes gennemførelse fra start til slut. Det er b.la. styring af mandskab, maskiner, materialer, økonomi og sikkerhed ude på pladserne.

Grundet den høje beskæftigelse i branchen, er der lige nu et stigende behov for formænd. ”Vi har travlt og med mange opgaver er det alfa omega at have dygtige formænd på vores projekter”, fortæller Per Jensen og fortsætter: ”At være formand kræver, at man har lysten til at arbejde med ledelse og styring af opgaver – og så handler det om at holde overblikket, også når der er travlt.”

Uddannelsen varer 1½ år og efter gennemførelse får man uddannelsesbevis på, at man kan kalde sig ”Uddannet formand hos Munck Forsyningsledninger”. Derudover giver en endt uddannelse naturligvis gode jobmuligheder i Munck Forsyningsledninger.

”Første hold starter op til april, så skynd dig at ansøge”, lyder opfordringen fra Per Jensen.

Lyder det spændende, og kan du se dig selv i formandsrollen på sigt, hører vi gerne fra dig. Ansøg via linket her. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Regionsdirektør Per Jensen tlf. 2423 9834. Du kan også sende en SMS, og vi ringer dig op.

Se flere nyheder